|  Søg  |  Kontakt
16-09-2010
Viborg konvent: ”Når livet mærkes - om hospitalspræstens arbejde blandt patienter, pårørende og personale.”
  Læs mere...
19-09-2010
Konvent Sjælland: "Besøg min by"
  Læs mere...
23-09-2010
Viborg konventarrangement
  Læs mere...
25-09-2010 - 26-09-2010
Familieopstilling - Workshop
  Læs mere...
26-09-2010
Konvent Sjælland: Rundbordssamtale (26. sept. eller 3. okt.)
  Læs mere...

Klik på: Dag - Uge - Måned - År i menuen for at se flere kalenderbegivenheder.

 

Begivenhed

Titel: Familieopstilling - Workshop
Startdato
25 september
Slutdato
- 26 september
Beskrivelse

Ele Bonde i samarbejde med
Institut for Diakoni og Sjælesorg

Familieopstilling er en metode til forsoning for den enkelte med sin familie. Det er en løsningsorienteret, systemisk fænomenologisk metode.

Der kan næppe være tvivl om, at vi er forbundne med den familie, vi kommer fra. Men hvordan kan vi leve vores selvstændige liv i nutidens verden og samtidig mærke en god forbundethed til familie og slægt, som styrker os og gør godt? Forbundetheden er der jo på godt og ondt. På de områder, hvor det gør ondt, kan ønsket om at kappe nogle bånd over, være nærliggende. Men vi kan ikke løses, før vi ser, hvordan vi blev forviklede i båndene. Før vi ser de usynlige bånd, der har bundet generationerne sammen, og vi anerkender disse forbindelser.

”Uden rødder ingen vinger” kalder Bertold Ulsamer sin bog om familieopstilling. Han skriver: ”Så længe vi ikke kender vore egne rødder, vil vore vinger være svage. Familieopstillinger er en vej til at erkende rødderne og befri dem fra det, som skader og gør svag, så kraften fra rødderne kan strømme ind i vingerne.”

På kurset er der mulighed for at få en opstilling.
Den, der ønsker en opstilling, formulerer kort sit emne – sit problem – og vælger derefter stedfortrædere for sin familie blandt de deltagende.
Man placerer dem i rummet i overensstemmelse med sit indre billede, og uhensigtsmæssige mønstre og forbindelser vil blive tydelige. Gennem ændringer
af positioner og ved hjælp af rituelle, forløsende sætninger arbejder vi hen imod en løsning.

Praktiske oplysninger:
Sted:Kurset afholdes på herregården Vedbygaard på Vestsjælland.
Dato:Kurset varer fra den 25. kl. 10.30 til den 26. sept. kl. 17.00.
Pris: Kursusafgift inkl. kost og logi kr. 2100.
På enkeltværelse med adgang til fælles bad og toilet.
Tillæg for ekstra overnatning.
Tilmelding og betaling: Inden 26. aug. 2010.
Tilmeldingen er gældende, når kursusafgiften er indbetalt.
Efter tilmeldingsfristens udløb får alle tilmeldte tilsendt deltager-liste,
opkrævning, kort over området m.v.
Antal deltagere: Max. 10 deltagere.

Hent/download program og tilmeldingsblanket.

Tilbage